Online finansiering vs. bankenDer var engang, hvor det altid var banken, man vendte næsen mod, hvis der skulle lånes penge. I dag ser det helt anderledes ud, og der er mange flere muligheder.

Der er stadig mange, der vælger at gå i banken, men rigtig mange vælger også muligheden online finansiering. Begge muligheder er der både fordele og ulemper ved, og dem kan du læse lidt om her på siden.

Fordele og ulemper ved online finansiering

Først og fremmest er den største fordel ved at låne på nettet, at det er en hurtig og let proces, i hvert fald de fleste steder. Der findes nogle steder, hvor du kan ansøge om finansiering og få svar og penge udbetalt kun få dage efter. Andre steder tager det længere tid, men sjældent lige så lang tid, som det gør i banken.

Desuden er endnu en fordel, at der oftest ikke bliver krævet særlig mange dokumenter og oplysninger. Mange steder kan du søge om finansiering ved at fremvise dit CPR-nummer, men ikke årsopgørelser eller lønsedler. Det betyder, at du ikke behøver bruge lang tid på at forberede ansøgningsprocessen – modsat i banken.

Disse fordele betyder til gengæld, at der er en stor ulempe ved at vælge online finansiering fremfor lån i banken. Processen er hurtig, netop fordi du ikke behøver at fremvise en masse dokumenter og ikke behøver at stille sikkerhed – du kan altså bruge finansieringen på det, du har lyst til, men til gengæld er valget om at gå på nettet dyrere end at gå i banken. Når du ikke stiller sikkerhed, bliver renten nemlig højere.

Fordele og ulemper ved bankerne

Fordelene og ulemperne ved at låne i banken er i grove træk det modsatte af online finansiering. Hvor processen er let på nettet, er den nemlig mere snørklet, når du går ned i din egen bank. Her skal du stille sikkerhed, og dermed fremvise en lang række dokumenter, blandt andet lønsedler, årsopgørelser og lignende, og banken skal have et indblik i, hvad du bruger dine penge til.

Når du stiller sikkerhed, betyder det i virkeligheden, at banken har en sikkerhed for at få de penge, de låner ud til dig, tilbage igen, hvis du ikke selv betaler tilbage. Den sikkerhed er der ikke ved online finansiering. Desuden skal du godkendes til et banklån, og her er de ofte mere kræsne med hvem, der låner.

Til gengæld er fordel ved banken, at selve lånet bliver markant billigere end på nettet. Renten er nemlig lavere, når du stiller sikkerhed, og når din låneudbyder ved, hvem du er, og at de får pengene tilbage igen.

De centrale forskelle

Som allerede nævnt er fordelene og ulemperne mere eller mindre hinandens modsætninger.

Banken er en billigere mulighed end online finansiering, da blandt andet renten er lavere. Til gengæld er låneprocessen længere og mere kompliceret, og der er større sandsyndlighed for, at du får et afslag på din ansøgning, end der er på nettet.